Velkommen til
Sundhedshuset Aarhus
Hele idéen med Sundhedshuset Aarhus er at samle byens bedste kompetencer ét sted. Et sted, hvor de mange dygtige specialister kan sparre med hinanden, og hvor patienterne kan få den bedst mulige behandling og service.
Sundhedshuset er med sin centrale beliggenhed nem at komme til. Med respekt for den originale arkitektur, som er bevaret under renoveringen, er det et sted, patienterne kan føle sig godt tilpas.
Det er med stor fornøjelse, vi byder dig velkommen til Sundhedshuset Aarhus.
Park Allé 15
Ejendommen er opført af tømrermester Th. Pedersen i 1932. Ejendommen, der er holdt i palæstil, er tegnet af arkitekt Axel Høeg-Hansen, der havde tegnestue i Aarhus i perioden 1909-1939. Axel Høeg-Hansen var en af de mest produktive arkitekter i Aarhus, og han har haft stor betydning for arkitekturen i byen.
Han har sat sit præg på byen – ikke alene med ejendommene på Park Allé og Banegårdspladsen, men også med så markante bygninger som Aarhus Stadion (NRGI Arena), Aarhus Amtssygehus og Aarhus Kunsthal i Mørksgade.
Læger og klinikker
Sådan finder du Sundhedshuset
I hjertet af Aarhus
Fra Sundhedshuset Aarhus er der en storslået udsigt til Aarhus Rådhus. Der er kun et par hundrede meter til Banegården, Strøget, Musikhuset og Aros Kunstmuseum. Uden at overdrive kan man sige at Sundhedshuset Aarhus er beliggende i hjertet at Aarhus.